TMP bliver Skandinavisk Ohvale importør.

IMG_8052.JPG

Efter en successfuld opstart på Ohvale GP-0 projektet i Danmark i starten af 2018, har TMP i samarbejde med Danmarks Motor Union og landets Road Racing klubber fået etableret et solidt og stadig voksende startfelt til de Danske mesterskaber i Mini Road Racing.

Siden opstarten i år, har vi i Danmark set 15 deltagere i Ohvale 110 Cup og 11 deltagere i Ohvale 160/190 DM klassen samt herudover en række kørere som har brugt cyklerne til træning op til bl.a. Superstock 1000 EM og Moto3 Junior World Championship. Brugerne af GP-0 motorcyklerne har været både drenge og piger i alle aldre fra 6 til 49 år - Nu har Italienske Ohvale peget på den Danske importvirksomhed til at varetage Ohvale salget i hele Skandinavien.

Ohvale GP-0 projektet stormer frem i hele verden og har adskillige nationale mesterskaber, som alle bygger på standardklasser med udgangspunkt i de fire modeller: 110cc Automatic, 110cc 4-speed, 160cc. 4-speed og 190cc. 4-speed.

Målet med udvidelsen til hele Skandinavien står skarpt:

“Et Skandinavisk mesterskab, med deltagere fra hele Norden”

TMP (Thomas Møller Pedersen. ApS) som står for importen, har i en menneskealder været involveret i Road Racing på Dansk, Skandinavisk og Europæisk plan, med erfaringer fra bl.a. VM 125cc i 80’erne og senest EM Superbike i 2015-16

Med disse erfaringer, vil TMP være med til at løfte Skandinavisk Mini Road Racing til et nyt niveau, som vil føde sporten med en masse unge talenter.

TMP er allerede lagerførende med et udvalgt reservedels sortiment, bestående af crash parts, service dele, samt enkelte GP-0 modeller som er klar til hurtig levering.

Der vil snart være muligheder for at prøve Ohvale GP-0 modellerne i både Sverige og Norge. 

For mere info om modeller, prøveture, bestilling m.m. kontakt venligst  

Michael Møller Pedersen - michael@tmp.dk

Se også: 

www.facebook.com/OhvaleSkandinavien

www.instagram.com/ohvale_skandinavien

Michael Møller Pedersen